Jakob, en fanger og bekendt af Christophe, inviterede os på middag en aften. Vi troppede op, seks mand høj i dette lille hjem, trådte indenfor og satte os ed bordet hvor der stod et fad med kogt fjeldørred og ris til. Jakob og hans familie havde allerede spist og sad nu og summede foran tv’et der på en ligegyldig udsendelse fra KNR – en typisk lørdagsaftensudsendelse; uden mening. Vi tømte fadet for ørred og prøvede at gøre kål på risen, men det lykkedes ikke, nuvel – sofaen var ledig og vi satte os tilrette mens husets frue serverede en lagkage; for dem der spiser sådan noget. Vi fik os en god snak en tre kvarters tid, om skolen, arbejdssituationen og de evigt stigende priser på varerne i butikken. Pga. situationen i skolen – ringe lærerkræfter var beslutningen taget, at flytte til Ilulissat og indskrive de to mindste børn på skolen der.
Drengene fik lånt et par dvd-film og skyndte sig tilbage til skolen for at flade ud til endnu en splatterfilm. Vi andre gik lidt senere, og faldt hen i læsningen af bøger og blade.
Indimellem travede vi lidt rundt i bygden, så bygdens børn der legede ved havnen og en flok ammassatter i havnen.
Vi drog videre fra Qeqertaq en torsdag. Igen var det Jakob der sørgede for den videre transport. Da bygden ligger på en ø var vi afhængige af at kunne komme videre med en båd.
Vi konfererede med et par af de lokale fangere og blev enige om at blive sejlet ud til den vestlige side af Saqqaqdalen, forbi en større elv.
Vejret var pænt da vi forlod bygden, der var en del dønninger, men efterhånden som vi kom ud i Diskobugten blev de mindre og vi kunne nyde sejlturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar