Ude mod vest ses højtliggende skyer, tydeligvis med en del regn i. Allerede fra begyndelsen af dagens march må vi passere en elv, en større en af slagsen, og vi begynder dagen i sandaler, krydser elven og fortsætter de næste 3-4 kilometer, gennem et sumpet område før vi skifter til Meindl støvlerne. Ruten forude synes ligetil, jorden er ganske udmærket at gå på, og vi får hurtigt vandret de første 8 kilometer, til enden af søen, men igen bliver vi nødt til at fortsætte – der er ingen frisk vand her. Til gengæld må vi passere endnu en elv. Fra fjeldet på vor venstre side strømmer en kraftig elv. Den deler sig i flere mindre strømme, og vi er da også i stand til at krydse flere af de mindre, men hovedstrømmen kan ikke umiddelbart krydses uden hjælp. Vi får samling på drengene, Christophe får fisket rebet frem fra rygsækken.
René, der er den største af os går forsigtigt over først. Rebet bliver spændt ud mellem ham og Christophe og drengene kommer over, selvom Jens er nær ved at falde. Jeg går over og bliver efterfulgt af Hans, og til sidst trækker René Christophe over.Vi behøver ikke gå langt for at finde det vand vi søger. Hele to små vandløb finde vi ganske tæt på hinanden – det er afgjort, her slår vi lejr. Vi får rejst teltene i en fart, for der skal fejres fødselsdag. René har siden Qeqertaq båret på to sandkager, flag og lys. Trangiaen bliver tændt og vi laver te og varm chokolade med flødeskum. Vi opgiver lysene pga. Blæsten, men flagene kommer i, og der bliver sunget en fødselsdagssang for Jens Ole.
Kagen bliver delt og spist. Jens falder i søvn men Jens Ole og Hans går på opdagelse på slette ned mod den store elv der løber fra søerne ud til Vaigat.. Vi kan begynde at ane enden på fjeldene – på højre side blver de tydeligt lavere ud mod havet og på venstre side ’forsvinder’ de ind i landet. I morgen, på den 11. Vandredag skulle vi gerne nå et pænt stykke ned langs elven, og forhåbentlig finde vejen vi har fået fortalt skulle være her; en 30 kilometer vej anlagt for mange år siden som et mindre projket, men som sidste år blev kraftigt udvidet for at der kunne transporteres en stor borerig ind i landet til brug for olieefterforskning, de fandt ifølge vist kun methangas – CH4.
Jeg går selv på fotoopdagelse nedenfor teltpladsen; lyset hen mod aften bliver bedre og bedre, kærulden danser i aftensolen:
En sen aftensmad, og så på hovedet i poserne, i morgen skulle vi gerne kunne nå en 25-26 kilometer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar