Dag 4

Vågnede op i et klamt og fugtugt telt. Tydeligt at natten havde budt på megen regn. Udenfor var det stadig tåget, og den hang lavt. Koldt at komme ud, men der var ingen vej uden om, også drengene skulle op - teltene ryttes for vand og pakkes sammen.

Mens vi indtog morgenmaden - havregryn, rosiner og sukker, blandet med frisk iskoldt vand fra gletscheren, begyndte det at klare op, først over gletscheren, bjerget og inden vi var klar til afgang var tågen og skydækket stort set væk.



Dagens rute gik en 50-60 højdemeter ned, over mod smeltevandsudløbet fra gletcheren, og krydse over, for at undgå et tydeligt mudret udløb længere nede.
Umiddelbart, set oppefra syntes smeltevandselven ikke et vide problem, men efterhånden som vi kom nærmere blev det tydeligt at vi måtte tænke os lidt om. Ikke at det på nogen udgjorde en sikkerhedsrisiko, men det ville jo være rart ikke at skulle begynde dagen med at få våde støvler. Første del gik fint og vi stavrede ud på de første sten, balancen blev sat på en større prøvelse - 40 ekstra kilo på ryggen. Det gik...



Vi holdt en kurs der førte os rundt om bjerget i omkring 375 meters højde, tværs over en slette der for ikke mange uger siden havde været gennemblødt af smeltevand, krydsede endnu tre elve, her dog af langt mindre karat. Nogle få højdemeter herover lå endnu en gnistrende klar sø, vel en 75-80 meter på tværs, ikke særlig dyb - vandet var vel omkring 4 grader. Men dog alligevel dyb nok til at drengene ville ha´en tur i vandet.



Et kort stopover, blev til en times leg i vandet, vi andre fik dyppet føderne, og blev kølet af. Myg var der en del af, men det var acceptabelt.



Ruten videre fra søen var givet på forhånd. En sti - brugt af rensdyr, såvel som af fangere og andre rejsende ledte ud mod havet. Vi var nu klart på den sydlige del af Nuussuaq, vegetationen var mærkbart grønnere, mere frodigt. Jo Nuussuaq skiller så sandelig vejret mellem nord og syd.
I en 2 til 3 timer fulgte vi en mindre strøm der langsomt voksede til en større og breddere elv, smeltevandet strømmede ned fra fjeldene på den østlige side af vandløbet, mens vi gik støt fremad på den vestlige side. Et par af drengene valgte at gå noget af turen ude i elven, hoppende fra sten til sten.



Hernede mellem fjeldene var varmen intens, ikke megen vind og en brændende Sol. Ved hvert eneste vandløb blev koppen fyldt et par gange, en saltet sved piplede frem.
Vi gik i landskab der mere og mere mindede om scener fra Ringenes Herre, de stejle fjeldsider, de store stræk af endeløse vidder og den evige sne på toppen af mange af af fjeldene.
I det fjerne kunne vi høre bruset fra et vandfald, ruten svingede et par grader mod sydøst og åbenbarede Rohan for øjnene af os, en lang bred slette, mellem fjelde, elven slyngende sig gennem en lysegrøn marsk. Langt ude mod syd, kunne vi igen skimte havet og store isfjelde - Diskobugt.



Tankerne blev ledt hen på scener fra Ringenes Herre, hvert øjeblik ventede vi at se ryttere komme galopperende.
Jo, her var sandelig et fantastisk sted for en lejr, også selvom vi ikke havde nået en optimal distance.
Vi slog lejr, fik rejst teltene og nød et par stille timer, drengene fandt hurtigt en vej ned til elven, forbi vandfaldet og ud på nogle små øer i elven. Igen hoppede de i vandet, slæbte sten frem og tilbage. Hvor pokker fik de den energi fra - tjah, ungdommen.


Dagens højdepunkt - pulvermad med kogende vand, laddet stå og trække i 8-10 minutter og et dejligt måltid åbenbares.



En halvsen sengetid, teltet var varmt. Jeg var oppe lidt før midnat, hvor teltene nu lå i skygge, fjeldet lå badet i et gyldent skær fra midnatssolen, reflekteret i den lille sø kun gangske få meter fra teltene.