Dag 5

Femtedagen, en kortere, og venligere rute lå foran os. Fra de godt 215 meter over havet havde vi nu en godt 8-9 kilometer ud til havet. Vi forlod den til dato vel smukkeste lejrplads ved 9-tiden. En godt 500 fra lejren måtte jeg vende dag jeg havde glemt gps'en ved lejrpladsen.
Turen gennem Tolkiens landskab var en fornøjelse, selvom myggene blev mere talrige jo længere vi kom ned.


En 3-4 kilometer fra kysten passerede vi flere endemoræner, tydelig formet af et gletscherfremstød for henved 8-9000 år siden, eller der omkring.


Kun ganske få hundrede meter før kysten slog elven et sving, højre om en endemoræne,


Et par kilometer fra kysten, i 82 meter rundede vi de første 40 kilometer, triptællen vister 42,3 km da jeg endelig nåede stranden. Endelig, endelig kunne man smide rygsækken og støvlerne.
Christophe fik med satellittelefonen fat i en bekendt - Jakob, i Qeqertaq, og det blev aftalt at vi ville blive hentet ved 19-tiden, ved højvande. Så vi havde godt 4-5 timer at fordrive på stranden. Der gik ikke lang tid, før der var indsamlet 2 gryder fuld blåmuslinger og sat over at koge, de åbnede sig - vi indtog den første del at et fantastisk måltid.



Jeg smuttede lidt op fjeldet for at få lidt søvn, og vågende op til nyfangede ammassater der simrede på tragianen, jo i sandhed en god eftermiddag.


Klokken blev nu ikke helt 7 aften før Jakob kom. Allerede ved sekstiden dukkede to joller op bag et par isfjelde. Hurtigt fik vi pakket køkkenet sammen, underlagene smidt i rygsækken og stavrede ned til vandkanten og hoppede ombord. Vi fik nu tre dage i Qeqertaq, hvor vi lånte skolen. Det var tid til rest og en ompakning af forsyninger, til den resterende del af turen.


Vi er her ved at ompakke de samlede forsyninger, der bliver lavet dagsrationer til drengene med den frysetørrede mad, morgenmadden og energibarrer til selve vandringen.

Første del var overstået. Foran lå den næste udfordring; Saqqaqdalen, søerne og en mængde elve der ventede på at blive krydset.