Rygsækkene var pakket med forsyninger til hele turen; frysetørret mad fra Mahlzeiten, energibarer fra Maxim og dagsrationer af havregryn - fra Solgryn til morgenmad. Derudover nogle plader chokolade - ekstra energi. Vi havde endvidere pakket fællesting som telte, te og sukker. Hver enkelt skulle desuden bære sin egen sovepose, underlag, kniv, ske, spise/drikkekop og myggespray. Vi var blevet udstyret med et lille minikamera - ligner et lille spionkamera, hvor kamerahovedet for enden af en meter ledning er vandtæt. Både Christophe og jeg havde taget vores kameraer med, så turen kunne dokumenteres, og vi kunne forevige det fantastisk sagnomspundne land vi skulle vandre gennem.
Ved 10-tiden torsdag formiddag mødtes vi alle på Børnehjemmet for at få de sidste ting på plads. Støvlerne fik en sidste gang Silproof, førstehjælpsudstyret blev tjekket, satellittelefonen blev pakket og vi fik stukket en pose boller i hånden til turen i båden.
Tandlægen Niels havde samme dags morgen fået besøg af sin søster og hendes mand, og vi inviterede dem med på turen til Eqaluit.
Vejret var godt, og vejrudsigten de næste 6 dage lovede sol.
Lidt over klokken 12 kunne vi med besvær få rygsækkene på, for Renés og mit eget vedkommende lå rygsækkens vægt på omkring 40-45 kg. (Han bar også riflen, som vi havde taget med for en sikkerheds skyld i tilfælde af en bjørn, der var på ferie på Nuussuaq)
Paulus lå klar ved pontonen ved sygehuset, og vi fik bagagen ombord. Drengene og René smuttede hurtigt en tur i butikken for at få en sidste cola og pose slik i de næste mange dage.
Niels og familien dukkede op, båden meldt klar og Palo kastede fortøjningerne. Vi var afsted. Ud gennem en let tåge, kursen sat øst-syd-øst, mod Eqaluit. Med 7,8 knob tog det godt og vel 3½ time. Efterhånden som vi kom længere ind i fjorden blev det det en zig-zag kurs ind og ud mellem isbjergene. Vandet var et spejl og flyvende tejster spejledes i overfladen.
16:32 hoppede vi i land.
Myggene var der med det samme, og første handling var at påføre myggebalsam i rigelige mængder, i skønsom blanding med en faktor 30 solcreme. Første prøvelse var en 225 meter stigning over 400 meter.
Den første kilomter blev behørigt fejret med en kop vand fra en et vandhul. Vi fortsatte en vandringen med en let stigning. På højre side kunne vi stadig se Uummannaq stikke op over fjeldet.
Her var frodigt og megen vand, nødvendigt med rigelige påfyldninger; vi svedte litervis væk under en brændende sol og under en massiv vægt på ryggen. Da vi slog lejr ved 20:30 tiden, havde vi kun gået 7 kilometer, men vi kom sent afsted så det var en fin dagsmarch. Teltene blev rejst ved en elv, og straks var der en sværm af myg omkring os. Vi fik hentet vand til te og begyndte så småt at gøre klar til aftensmaden - pulvermad. Egentlig ganske udmærket, men sådan er det vel med det meste efter en lang tur i fjeldet og udendørs spisning. Til dessert prøvede vi en blåbærsuppe, der overraskede alle med en fantastisk god smag. Vi kom i poserne omkring 23.30. En let træthed havde sænket sig over lejren.
Dag 2 ventede med en længere march, skulle gerne nå omkring 10 kilometer. Vi vidste dog at terrænet forude var vanskeligt, med megen vegetation og større områder med klippeblokke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar