Vi stavrer i land et par minutter før klokken 12, får købt en række sodavand for at fejre at v nu er nået hertil. Jeg smutter op til Mathias - skolelederen og vi får lov at låne skolen til at overnatte i. Der er dog bare det lille men at i dag, torsdag og på mandag vil skolen blive fremvist for krydstogtsturister, ikke et problem, vi stuver vores oppakning af vejen.Det er skibet Ocean Nova der anløber i dag, det tidligere Sarpik Ittuk fra Arctic Umiaq Line.
Hurtigt bliver skolen indtaget, Mathias viser os rundt og et af de to klasselokaler (der er kun 9 elever på skolen), bliver vort soveværelse. Køkkenet, der er sammenbygget med det andet klasselokale, står til vores disposition. Skolen og det lokale kommunekontor deler lokaler, og vi får skyndsomt købt 6 x bad i service; hårdt tiltrængt efter 8 dages vandring; sved, solcreme, myggebalsam og støv bliver vasket af; man er jo et helt nyt menneske igen. Vi får købt ind i butikken til den første dags tid. Nu skal der andre boller på suppen - bogstaveligt talt.
Ved 17.30 tiden kaster Ocean Nova anker i bugten ud for Niaqornat, og
de små zodiaqs begynder at sejle turisterne i land.For at festliggøre besøget er flere af indbyggerne iført nationaldragter, hvilket selvfølgelig bliver foreviget igen og igen.
Ude på reden passerer det ene isbjerg efter det andet forbi skibet.
Indbyggertallet er fordoblet i godt og vel 2 timer, og der bliver fortalt og berettet. En gruppe bliver ledt op til kirkegården, der ligger på en fjeldknold godt 75 meter over havet, mens en gruppe får forevist skolen og kirken.
Aftenen forløber stille og fredeligt, Jens Ole opdager at en fætter fra Narsaq har bosat sig her bygden, så ved midnat den første aften tager han og Hans på ammassatfangst med fætteren.
Vejret skifter her hen over aftenen, og den klare himmel afløses af en gylden overskyet.
Ved morgenbordet vanker der et solidt måltid, der er indkøbt til et overmådigt festmåltid oven på den seneste tids strabadser. Dagen forløber med at sove, slappe af, surfe på nettet og tøffe rundt i bygden. Vejret er stort set heller ikke til andet, fjeldet er indhyllet i en tæt tåge helt ned til omkring 60 meter.
En dags tid senere, vejret er klaret op - en lille lokal ekspedition op i fjeldet - vi vil forsøge at finde agater og senere hen ud til en rødlig klippeformation en 3-4 kilometer fra bygden. Vi finder adskillige mindre dele af agater, men kun enkelte hele, og igen meget små agater. Til gengæld er turen ud til det røde fjeld en smuk tur, og udsigten oppe fra 220 meter ud over fjorden er fænomenal.
Vi er en tur nede ved havet, prøver at finde lidt rindende vand - men der er intet! Vi har alle nu kun en smule tilbage i flaskerne - nu nok på tide at vende tilbage til Niaqornat; dog er der lige en pæn stejl fjeldside vi må op over.
Endnu et krydstogtsskib anløb bygden;
denne gang skibet Clipper Adventurer. En pensioneret orlogskaptajn fra Grønnedal er rejseleder på denne tur. Nok en anden form for sejlads end marinens hierarki...Igen har er bygden parat med kaffe, kage og rundvisning. Der bliver skudt billeder i hundredvis. Tiden er inde til at vi må videre på vores færd. Næste mål - Qaarsut. Den oprindelige plan lød på tre dage til, men efter nærmere studier af vores kort og og terrænet taget i betragtning satser vi på at kunne gøre det på to dage, den første dag til Ikorfat, og derfra videre til Qaarsut den følgende.
Rygsækkene er lette nu - det meste maden er spist og vi skal ikke have meget ekstra med til den sidste del af turen. Vi får gjort skolen ren, og pakket det lidt vi egentlig har brug for på turen. Ruten følger kysten, ad stranden til Ikorfat - en smuk bugt, set sådan lidt fra oven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar