På langt det meste af dagens vandring kan vi ganske simpelt gå på stranden, ikke så meget op og ned, og vi får da også hurtigt lagt Niaqornat bag os. Nu er det fremad, mod enden af bugten, forbi Serfat til Ikorfat.
Et par enkelte elve må vi passere, de er ikke store, men alligevel må vi dog ha' sandalerne på da vi krydser en enkelt af dem.
Her er det Hans og Jens Ole der vader over. Bortset fra et par enkelte elve forløber turen ganske godt. Vi kan ikke fortsætte hele vejen ad stranden til Ikorfat, og må godt 200 meter op over fjeldet før vi når den første pynt - Serfat.
Endelig, gps'en har for længst passeret de 20 kilometer, nu bare et mindre højdedrag så er hytten der. Støvlernes taget og hængt til udluftning efter 24 kilometer.
Der er hentet nileq (isvand) og trangiaen er sat over til aftensmaden.
Hans og Jens Ole venter lidt utålmodigt efter varmt vand til en kop suppe, et fint første måltid, en form for forret - Knorr koppen; jo ganske udemærket inden det store måltid.
Anden dag på turen, vi vågner efter en tung nats søvn, føhnvinden der begyndte for et par dage siden blæser stadigt - det passer os fint, for så er myg kun en fjern tanke der ikke efterlader kløe eller hævelse.
De første 10-11 kilometer fortsætter vores tur langs stranden. Over en længere strækning går vi langs en smuk skiferformation. Forude kan vi nu tydeligt se Slibestensfjeldet, toppen ligger i 620 meter, vi kan dog ’nøjes’ med at gå i omkring 200 meter.
Turen heroppe er præget af ganske markante kløfter der skærer igennem fjeldet.
Efter 4-5 kilometer, hvor vi har gået i spredt orden ud over fjeldet er der nu igen samling og feltet, inden den afsluttende spurt ned til elven. Der en varde heroppe, med en fantastisk udsigt ud over lufthavnen, og over mod Uummannaq.
En Dash 7 lægger an til landing, svinger rundt omkring Uummannaq-fjeldet, inden de sidste kilometre ind til Qaarsut.
Dernede, en 1-1,5 kilometer længere fremme og nede ved deltaet skal vi over. Heroppe fra ser det ikke ud af noget væsentligt, men som altid heroppe, er det svært at bedømme størrelsesforhold og afstande i den klare luft. På vej ind over sletten umiddelbart før deltaet (billede) kan vi høre en brusen der tager til i styrke.
Sandaler, ingen tvivl om det. Første lille elv går fint, vandet når op til midten på skinnebenet. Hovedstrømmen ser lidt mere vanskelig ud. René forsøger sig, vandet når ham til livet, og strømmen er stærk; rebet må i brug for anden gang. Christophe finder det frem, og kaster enden over til René; drengene gør sig klar. Jens Ole kommer over først med sit videokamera skal resten af begivenheden dokumenteres. Jeg vader ud i elven som nummer 2, herefter Hans og så Jens.
Til sidst bliver Christophe trukket over. 
Bukserne er våde, gennemblødt til livet, tjahh, sådan er det, men de tørrer heldigvis hurtigt.
Qaarsut venter, forbi lufthavnen, rampen til det samsunkne luftpudeprojekt, dumpen og forude venter et par dage i Børnehjemmets hus i Qaarsut.
Ved ankomsten til Qaarsut viser triptælleren på vor medbragte lille følgesvend 214,7 kilometer sammenlagt fra startdagen d. 26. juni til vi stod i Qaarsut d. 17. juli, inklusive hvildage i Qeqertaq og Niaqornat. En samlet højdestigning for hele turen, hvor alle højdemeter er talt sammen blev til 7200 meter - Himalaya?
“It is good to have an end to journey toward; but it is the journey that matters, in the end"
Ursula K. LeGuin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar