Morgenmaden blev indtaget i en sværm af myg. Heldigvis ville vi forhåbentlig snart blive fra dem, da dagens rute gik op i højderne, 300 meter eller deromkring længere op, over en meget kort distance.
Teltene blev pillet ned og rullet sammen i stor hast. Rygsækkene pakket sammen og smidt på ryggen.
Vi fortsatte langs søen, hvor der stadig lå en del vinteris, forbi et vandfald på omkring 20-25 meters højde, her fyldte vi vandflaskerne rent klart smeltevand og hældte et par kopper indenbords.
Ved søens sydlige bred krydsede vi over på den anden side og begyndte herefter en stejl stigning op i terrænet. Oppe og en 5-600 meter længere fremme kunne vi se den 'saddel' vi skulle op over, for at komme videre på ruten tværs over Nuussuaq.
Det blev som forventet gennem store stenblokke, løst grus og gennem større snedriver, men det gik støt fremad. Drengene som havde en mindre at slæbe på, nærmest løb hen over klipperne, og nåede hurtigt op til næste del af turen.
Yes, Vi nåede toppen...
De ventede tålmodigt på de 'gamle' og inden længe fik vi samling på tropperne. Christophe som har kørt på hundeslæde i området ved vintertid satte rygsækken fra sig og tog en hurtig tur længere op i fjeldet for at finde en rute uden alt for megen blød sne.
Vi brugte noget tid på at få foreviget udsigte heropppe blandt gletschere og tinder indtil Christophe kom tilbage.
Hurtigt kom vi videre, vi fulgte en lavning i fjeldet - en mindre gletscher har i tidernes morgen høvlet en farbar vej for os. En krystalklar bjergsø i omkring 625 meters højde, lige under den sidste stigning.
Tørstige fyldte vi flaskerne, drak vel en snes liter af isvandet og spændte rygsækkene ekstra ind. En stejl stigning gennem sne, is og klippe førte op til en højde af 688 meter. Drengene med deres lettere rygsække og Christophe nåede først op på plateauet, René og jeg, der havde de tungeste rygsække haltede en smule bagefter. Heroppe nåede vi dagens første rest, en fangerhytte, rødmalet midt i den store hvide verden, gletscherne strakte deres tunger ind over landskabet.
En smule mærkede efter turen op til plateauet satte vi rygsækkene ved hytten og gik på opdagelse. Umiddelbart et uberørt arktisk paradis, men affald efter de sidste mange gange slæder har passeret skæmmer dog området. Plastikposer, saftevandsdunke, gamle byggematerialer fra hyttens opførelse og en imponerende mængde gamle aluminiumsdåser flød over området; lidt nedslående. Frokosten - en energibar fra Maxim, blev indtaget i hytten hvor vi studerede indskriptioner fra tidligere rejsende.
Sjovt nok fandt jeg adskillige af mine tidligere elevers navne - men hva' det er jo en meget brugt rute ved vintertide mellem Qeqertaq og Eqaluit, mellem syd og nord.
René, Christophe og jeg kiggede en del på området, ud over den umiddelbare skønhed - vi ville forsøge at danne os et indtryk af muligheden for at gå over fjeldet til Saqqaq.
Vi ville komme til at gå på en nordenvendt fjeldside - dvs. hvor der har været mindre sol, og derved en del mere sne. Allerede her i 688 meter lå sneen dyb mod vest, på nordvendte fjeldsider lå sneen tydeligvis endnu tykkere. Det var tid til rådslagning. Vi vendte det et par gange herved hytten men besluttede at udskyde en endelig beslutning til senere på dagen.
Fra hytten lå den videre rute forholdsvis let tilgængelig, mod syd, et svagt faldende terræn. Måtte dog forcere et par vandløb hvor et par af os med hele støvlen sank ned i klistrende mudder omkring et par små vandløb, men mudderbad siges jo at være sundt.
Vi lagde en rute venstre om en isdækket sø og pejlede efter enden af den næste sø, hvor en tydelig overgang til højere temperaturer kunne ses i vegetationen.
En bred gletscher dukkede op på højre side efterhånde som vi bevægede os ned. Søen , tjahh den var vel efterhånden blevt til en lille strøm af vand der løb over mod den elv der udsprang af smeltevandet fra gletscheren.
Jo, her kunne vi sætte teltene op til lejr 3. Udsigt ud over en grøn dal og et gnistrende søer i horisonten mod, på højre side en ganske pæn gletscher og på vor venstre side knejsede et bjergmassiv med en umiskendelig lighed med Englefjeldet ved Maarmoralik.
Teltene blev rejst. I vor telt havde vi et mindre uheld da en enkelt af sektionerne i den midterste teltstang knækkede. Til alt held havde René et reservestykke med i den rigtige tykkelse, og teltet kunne rejses uden videre problemer.
- vi var fordelt på følgende vis i teltene; telt 1 - René, Jens Ole og Jens; telt 2 - Christophe, Hans og jeg selv.
Nu her på tredjedagen var vi efterhånden ved at få indøvet en vis rutine ved teltningen; Christophe og jeg slog yderteltet op efter at have hentet sten til forankring, og Hans klikkede inderteltet på umiddelbart bagefter. Jo, det fungerede egentlig ganske godt.
Vi kiggede på korten igen, talte om sneen, vort medbragte udstyr og blev enige om at med den potentielle snemængde vi ville møde på turen op i 1000-1100 meter til Saqqaq, ved det sikrest at ændre destinationen til kysten ud for Qeqertaq, en kortere tur, men sikrere.
Maden blev tilberedt, en kop te blev indtaget og posen kaldte. I løbet af natten krøb en tæt tåge op over fjeldet, og det begyndte at regne - virkelig kraftigt og i lang tid. I vor telt, havde vi desværre ikke fået spændt yderteltdugen ordentlig ud, hvilket resulterede i at det begyndte at dryppe ned i teltet ved kontakten mellem inder- og ydertelt. Jeg sov gennem regnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar